Min geografilærer gav mig skubbet til at komme videre

Historien
Lisbeth voksede op hos sin mor og stedfar. I et alkoholiseret og voldeligt hjem. De tre ældre brødre blev fjernet lidt efter lidt, men Lisbeth selv kom først på institution, da hun som 12-årig ringede til kommunen og bad om at komme væk.

Lisbeth
”Jeg klarede mig rigtig godt i skolen, men var tynd, snavset og gik i sommertøj om vinteren. Igennem et halvt års tid blev jeg inviteret på varm kakao efter skole hos min geografilærer, som også var min nabo. Han havde en rolig facon og vandt min fortrolighed og tillid. En dag gav han mig en seddel med et telefonnummer. Han fortalte, at det var til socialforvaltningen, og at han havde sagt til dem, at jeg var forsømt. Jeg ringede, da jeg kom hjem og blev fjernet samme dag.”

”Som fagperson skal man gribe ind og underrette. Også selv om barnet bliver vred på en. Alle børn bliver kede af at skulle væk fra deres forældre, men de ved jo heller ikke, hvad det kommer til at betyde for resten af deres liv, hvis de bliver i hjemmet. Det er et ubærligt svigt ikke at reagere.”