Hvilke signaler fortæller os, at et barn har behov for særlig støtte? Hvornår er barnets signaler udtryk for noget mindre alvorligt og forbigående? Hvornår skal signalerne tages alvorligt? Det kan være svært at afgøre – også for fagpersoner, der i det daglige er sammen med børn. Signalerne er sjældent entydige.

Ved at kende til børns signaler, og hvordan de udtrykker, at de har behov for hjælp, kan du blive bedre til at handle i tide. Med en skærpet opmærksomhed på børns signaler, kan du bedre afgøre, hvornår signalerne skal tages alvorligt. Ofte vil det starte med en bekymring for barnets trivsel. Den bekymring skal du dele med dine kolleger, så I kan komme til en afklaring og beslutte, hvad I skal gøre. Det må altid bero på en konkret vurdering, om der skal handles i forhold til et konkret barn.

Der kan opstå situationer, hvor du skal handle med det samme. Kan du se, at barnet er truet af voldsom vanrøgt, vold, seksuelle overgreb eller lignende, skal du kontakte kommunen. Har kommunen ikke åben, skal du kontakte politiet. Du kan også ringe til Ankestyrelsens anbringelseshjælp på tlf. 22 82 31 50, hvis du mener, at der skal træffes en afgørelse om akut anbringelse.

Vigtige signaler, der kan give grund til, at du skal bekymre dig om barnet:

• Hyppige sygdomsperioder
• Hyppigt fravær
• Motoriske problemer
• Fysiske tegn på omsorgssvigt som manglende renlighed, mærker efter vold
• Udvikling, der ikke er alderssvarende
• Trivselsproblemer, passivitet, hyperaktivitet
• Forsinket sprogudvikling
• Nervøsitet eller ængstelse
• Ekstremt påvirkelige af uro
• Manglende koncentration
• Ændret adfærd
• Aggressivitet
• Ukritisk i sin kontakt med andre

Kendskabet til familien skal også anvendes, som baggrund for at tolke barnets signaler. Er det fx en familie med misbrugsproblemer eller en belastet familie med et svagt netværk.