1. Hvad gør jeg, hvis jeg er bekymret for et barn?

Som fagperson
Det er en god ide, at du skal først dele din bekymring med dine kolleger og ledelsen. Du skal også inddrage forældrene i det omfang, det er muligt. (En del kommuner har også etableret tværfaglige ”bekymrings” teams, som du kan kontakte.) På den måde kan du få en bedre fornemmelse af, om du skal underrette om barnet til kommunen.

Som privatperson
Du skal kontakte kommunen. Mange kommuner har information liggende på deres hjemmeside. Er du i tvivl, kan du henvende dig til kommunens børne- og familieafdelingen.

2.Hvornår skal jeg underrette?

Som fagperson
Som fagperson har du de samme forpligtelser som privatpersoner. Men du er derudover også forpligtet til at underrette, hvis du får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte.

Som privatperson
Som privatperson er du forpligtet til at underrette til kommunen, hvis du får kendskab til, at et barn eller en ung:

• udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling
• lever under forhold, der bringer dets sundhed og udvikling i fare.

Du underretter til kommunen. Mange kommuner har information liggende på deres hjemmeside. Er du i tvivl, kan du henvende dig til kommunens børne- og familieafdelingen.

Læs mere om den skærpede underretningspligt i næste spørgsmål.

3. Hvad betyder det, at jeg har en skærpet underretningspligt?

Udover den generelle underretningspligt, der gælder for alle borgere, er der særlige regler om en udvidet eller skærpet underretningspligt primært for fagpersoner, der har tæt kontakt til børn og unge.
Denne underretningspligt er ikke – som den almindelige underretningspligt - betinget af et omsorgssvigt, overgreb eller lignende alvorlige situationer. Den udvidede underretningspligt indtræder, når du ikke har mulighed for som fagperson selv at afhjælpe vanskelighederne, og du mener, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte.

4. Hvad med min tavshedspligt?

Underretningspligten går forud for reglerne om tavshedspligt. (Efter servicelovens regler.)

5. Hvad kræves der for at underrette?

Der stilles ingen formelle krav til en underretning. Den kan ske telefonisk eller skriftligt – og med mulighed for anonymitet.

Se mere under spørgsmål 12

6. Hvordan kan jeg underrette?

Du skal i første omgang underrette til kommunen. Hvis kommunen ikke foretager det fornødne eller handler tilstrækkeligt, kan du derefter underrette til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen kan træffe en afgørelse og herefter pålægge kommunen at følge denne afgørelse.

Mange kommuner har information liggende på deres hjemmeside. Er du i tvivl, kan du henvende dig til kommunens børne- og familieafdelingen. Se mere under punktet Ankestyrelsen

7. Hvilke signaler skal jeg reagere på?

Der findes ikke entydige signaler på, at et barn ikke trives. Det er et skøn – og en underretning må derfor basere sig på en helt konkret vurdering. Formålet med underretningen er, at der tages fat om problemerne hos børn og unge så tidligt som muligt, for selv små signaler kan være afgørende. Se mere under menupunktet Hvornår skal signalerne tages alvorligt?

8. Hvad skal jeg gøre, efter jeg har underrettet?

Som fagperson
Du skal forsætte den indsats, du/I har gang i overfor barnet. Du vil som udgangspunkt ikke høre mere fra hverken kommunen eller Ankestyrelsen, da du ikke i juridisk forstand er part i sagen.

Hvis du oplever, at der fortsat ikke bliver taget hånd om barnets problemer, må du gentage din underretning til kommunen og evt. også underrette til Ankestyrelsen, hvis du ikke allerede har gjort dette.

Som privatperson
Du vil som udgangspunkt ikke høre mere fra hverken kommunen eller Ankestyrelsen, da du ikke i juridisk forstand er part i sagen. En børnesag indeholder personfølsomme oplysninger og er derfor fortrolig for alle andre end parterne i sagen. Er du part i sagen, fx i familie med barnet, vil du blive inddraget i sagen og høre nærmere om, hvilke beslutninger, der bliver truffet.

Hvis du oplever, at der fortsat ikke bliver taget hånd om barnets problemer, må du gentage din underretning til kommunen og evt. også underrette til Ankestyrelsen, hvis du ikke allerede har gjort dette.

9. Hvordan kan jeg som underretter holde mig informeret om, hvad der sker?

Som fagperson
Du har krav på at modtage en kvittering på, at din underretning er modtaget af kommunen eller Ankestyrelsen. Du vil herefter som udgangspunkt ikke høre mere fra hverken kommunen eller Ankestyrelsen, da du ikke i juridisk forstand er part i sagen. Det kan dog være hensigtsmæssigt eller nødvendigt for kommunen at holde kontakt til dig som fagperson med henblik på den videre indsats overfor barnet Hvis du fortsat ikke oplever, at der tages hånd om barnets problemer, må du gentage din underretning til kommunen og evt. også underrette til Ankestyrelsen, hvis du ikke allerede har gjort dette.

Som privatperson
Du har krav på at modtage en kvittering på, at din underretning er modtaget af kommunen eller Ankestyrelsen. Du vil herefter som udgangspunkt ikke høre mere fra hverken kommunen eller Ankestyrelsen, medmindre at du i juridisk forstand er part i sagen. Hvis du fortsat ikke oplever, at der tages hånd om barnets problemer, må du gentage din underretning til kommunen og evt. også underrette til Ankestyrelsen, hvis du ikke allerede har gjort dette.

10. Kan jeg underrette alene på baggrund af observationer af forældrene?

Som fagperson
Ja, du har ligefrem pligt til at underrette alene på baggrund af observationer af forældrene, selvom der ikke er konkrete signaler om mistrivsel hos et barn. Du skal underrette, hvis du har formodning om, at et barn har brug for støtte, f.eks. hvis forældrene er misbrugere eller psykisk syge. Det er vigtigt at få grebet ind så tidligt som muligt for at undgå, at der sker skade på barnet.

Som privatperson
Du kan godt underrette, når du er bekymret for et barn - også selv om der ikke er konkrete signaler på mistrivsel hos barnet. Det er vigtigt at få grebet ind så tidligt som muligt for at undgå, at der sker skade på barnet.

Derudover har du har pligt til at underrette, hvis du er bekendt med, at et barn eller en ung:

• udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling
• lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare.

Mange kommuner har information liggende på deres hjemmeside. Er du i tvivl, kan du henvende dig til kommunens børne- og familieafdelingen.

11. Kan jeg underrette mundtligt?

Ja, der er ingen formkrav til en underretning. Det vigtigste er, at du får underrettet.
Dog vil det altid være en god ting, hvis du kan præcisere:

• hvem underretningen handler om
• hvilken kommune, der er tale om
• hvad, der bekymrer dig.

12. Kan jeg underrette anonymt?

Ja, du kan undtagelsesvist underrette anonymt. Det er dog bedst, hvis du oplyser dit navn. Barnets forældre bør rimeligvis vide, hvem der har underrettet om deres barn, og hvad underretningen handler om.

Det vigtigste er dog, at du får underrettet om din bekymring. Hvis du risikerer problemer af f.eks. arbejdsmæssig eller familiemæssigt art, hvis du opgiver dit navn, må du være anonym.

13. Skal forældrene altid være orienteret om, at jeg underretter?

Du behøver ikke orientere forældrene/forældremyndighedsindehaveren, men kommunen eller Ankestyrelsen har pligt til at orientere dem om, at der er sket en underretning om deres barn. Du kan i særlige tilfælde være anonym, men ellers vil forældre og børn over 15 år blive orienteret om dit navn.

14. Hvad gør jeg, hvis jeg mener, at et barn er i livsfare?

Hvis du mener, at et barn er i overhængende livsfare eller i en situation, der kræver akut indgriben, kan du underrette:

• formanden for kommunens børn og unge-udvalg
• Ankestyrelsens styrelseschef eller dennes stedfortræder

og bede dem om at træffe en hurtig og foreløbig afgørelse om en tvangsforanstaltning over for barnet. Kommunens børn og unge-udvalg skal herefter godkende afgørelsen.

Hvis formanden for børn og ungeudvalget eller Ankestyrelsens chef skal træffe en afgørelse, kræver det dog dokumentation for, at der foreligger en situation:

• som kræver en akut afgørelse af hensyn til barnets øjeblikkelige behov
• som ikke kan afvente, at der på normal vis træffes en afgørelse enten i kommunens børn og unge-udvalg eller på et ankemøde i Ankestyrelsen.

Se mere under menupunktet Hvornår skal signalerne tages alvorligt?

15. Hvad er en § 50-undersøgelse?

Inden en kommune træffer en afgørelse om, hvordan barnet skal hjælpes, skal kommunen gennemføre en såkaldt § 50-undersøgelse. Navnet på undersøgelsen henviser til Servicelovens §§ 50 og 51. Der skal i undersøgelsen anlægges en helhedsbetragtning, som skal omfatte en undersøgelse af barnets:

• udvikling og adfærd
• familieforhold
• skoleforhold
• sundhedsforhold
• fritidsforhold
• andre relevante forhold

De fagfolk, der allerede har kendskab til barnets forhold, skal inddrages i undersøgelsen.
Ud fra undersøgelsen skal det afgøres, om der er grundlag for at sætte en indsats i gang.