Kristina Tranbjerg Kristensen synes grundlæggende, det er positivt, at der er kommet mere fokus på fagpersoners særlige ansvar for at reagere, hvis de møder børn, som er udsat for omsorgssvigt.

- Vi er helt sikkert blevet hurtigere til at reagere og involvere myndighederne, når der er et barn, som har problemer. Der er kommet mere information ud om, at det er vigtigt. Forvaltningerne har også mere fokus på det.

Omvendt synes Kristina Tranbjerg Kristensen godt, at man kan blive for hurtig på aftrækkeren.

- Det handler i vid udstrækning om forældresamarbejde og der skal være plads til forbedring. Som pædagoger er vi som udgangspunkt tættere på familierne, end en person fra forvaltningen vil være. Så hvis vi kan være med til at ændre nogle normer og løse problemerne i samarbejde med familien, er det jo bedre.

Oplevelsen af tillidsbrud
Det kan ifølge Kristina Tranbjerg Kristensen være svært at vurdere, hvornår man må foretage en underretning. Skal man reagere nu eller skal man lige se det lidt an. Det er svært:
- Ofte er vi pædagoger heller ikke enige om, hvorvidt det er nu, vi skal skride ind med en underretning, eller om vi lige skal se tiden lidt an. I praksis sker det ofte, når forældre efter gentagne møder og opfordringer ikke ændrer adfærd eller tager hånd om problemerne. Og så er det jo et mistillidsvotum, vi giver til forældrene. Nu er vi altså nødt til at lave en underretning. Nu falder hammeren. Så det er klart, at bagefter ligger der et stykke arbejde i at genopbygge tilliden i forhold til forældrene.

Det vigtige forældresamarbejde
For Kristina Tranbjerg Kristensen er der ingen tvivl om, at som fagperson er det, som kan holde én tilbage fra at lave en underretning, bekymringen for det fremtidige forældresamarbejde. Men hun understreger, at bekymringen for barnet må komme i første række. Det er aldrig sjovt med en underretning. Samtidig er det hendes erfaring, at en underretning for en del forældre er en nødvendig opvågnen.

- Der er nogle forældre, som først erkender problemerne og ændrer adfærd, når myndighederne kommer ind over. Samtidig er det selvfølgelig meget vigtigt, at man overfor forældrene får forklaret, at myndighedspersoner fra forvaltningen ikke vil dem noget ondt, men gerne vil støtte og vejlede dem, siger Kristina Tranbjerg Kristensen.

Husk det positive
Hvis Kristina Tranbjerg Kristensen skal give et godt råd om, hvad der er vigtigt at huske i forhold til underretninger, handler det igen om forældresamarbejdet.
- I selve underretningen mener jeg, det er nødvendigt, at man er ret skarp på, hvad der er problemet. Men i forhold til forældrene og det fremtidige samarbejde skal man huske at se på helheden, også på de positive ting i forhold til hvordan barnet trives generelt, siger Kristina Tranbjerg Kristensen.

Ankestyrelsen
Kristina Tranbjerg Kristensen har aldrig benyttet muligheden for at underrette til Ankestyrelsen, hvis ikke man synes, at kommunen tager nok hånd om problemerne.
- Jeg tror ikke der er mange pædagoger, som kender muligheden. Selv går jeg faktisk for første gang lige og spekulerer på måske at bruge den mulighed i en sag, hvor jeg synes, at sagsbehandlingen og afklaringen om barnets situation trækker alt for længe ud – til skade for barnet, siger Kristina Tranbjerg Kristensen.